Metode og kompetenceudvikling

I større udviklingsprojekter tager PIHL INKLUSIVE kritisk og konstruktivt fat på et særligt område af arbejdet med socialt udsatte børn og unge. Enten for at forbedre metoder og processer i det sociale arbejde eller for at styrke medarbejdernes kompetencer på området. Ofte begge dele.

PIHL INKLUSIVE står for at planlægge og gennemføre det overordnede forløb – fx i form af faglige input, arbejdsseminarer og projektarbejde – samt støtter og coacher de involverede ledere og medarbejdere undervejs. Som afslutning formidles erfaringerne videre til andre, der arbejder med området – i form af rapport, artikler, håndbog, konferencer, seminarer e.l.

Eksempler:

  • Døgnanbragte unge og rusmidler
    Toårigt metode- og kompetenceudviklingsprojekt for ni døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder. Projektet er finansieret af Egmont Fonden og Helsefonden og gennemført i partnerskab med SPUK.
    Læs mere om projektet
    Projektet blev gentaget i mindre målestok i foråret 2010, hvor i alt 12 anbringelsessteder fra hele landet deltog i DUR 2.0.