PIHL INKLUSIVE har i 2010/11 afsluttet flere større opgaver, hvoraf et par er udkommet som publikationer, der kan rekvireres for inspiration:
"Hashgrupper på ungdomsuddannelser", der beskriver Hashgrupper som metode til at nå unge, der bruger rusmidler i et stort omfang, mens de er igang med en ungdomsuddannelse. Flere oplysninger om Hashgrupperne og hæftet kan fås her
"Døgnanbragte unge bruger også rusmidler", der består af en række artikler, skrevet af døgnmedarbejdere om deres erfaringer med at håndtere de unges brug af rusmidler. Hæftet er udarbejdet i samarbejde med SPUK og med støtte fra Egmont Fonden. Hæftet er gratis og kan rekvireres her(dog opkræves porto).
"Projekt PS. Et åbent og anonymt rådgivningstilbud til elever på de fire københavnske produktionsskoler", der evaluerer erfaringer fra perioden 2008-2010. Hæftet udkommer medio 2011.
Desuden er håndbogen "Døgnanbragte Unge og Rusmidler" blevet genoptrykt. Den kan enten bestilles i "hardcopy" for 125 kr. inkl. moms, eller downloades gratis her: (mp3-filer) (pdf-fil)